Vil du vinde flybilletter?

Samaria-kløften på Kreta

Af | 22. januar 2011 | Ingen kommentarer | Grækenland | Tags:

Enhver turist, der besøger Kreta, hører før eller siden om Samaria-kløften. Den er den længste kløft i Europa. Med sine godt 20 km strækker den sig fra Omalos-højsletten i 1.200 meters højde ned til landsbyen Agia Roumeli ved havet. Samaria-kløften er en nationalpark, og plante- og dyreliv er fredet. Her findes mange unikke arter af dyr og planter, men det er forbudt at fjerne noget som helst fra kløften – du må ikke engang plukke en blomst.
Du kan på nært hold se den vilde kretensiske ged, kendt som ”kri-kri”, nær ved landsbyen Samaria inde i kløften. Samaria er en landsby uden indbyggere. De blev forflyttet i 1962, da kløften blev udnævnt til nationalpark. De gamle huse er der dog stadig og fungerer som boliger for opsynsmændene. I landsbyen er der dog stadig en god mulighed for at se den traditionelle arkitektur – og at hvile sine ben. Den ligger ca. halvvejs på turen og er også perfekt til et mellemmåltid (men lad ikke affald ligge og flyde!). Stien er meget velafmærket. Drikkevand og offentlige toiletter findes langs ruten.
Turen gennem Samaria-kløften er ikke en magelig slentretur. Er du ikke vant til at vandre, men har du ingen alvorlige helbredsproblemer, kan du klare det. Men vær forberedt på ømme ben de næste par dage. Enhver med hjerte- eller åndedrætslidelser vil gøre klogt i at søge lægeråd, før man gennemfører turen. Både et par gode sko og en hat er absolut nødvendigt. Den mest trættende del af turen er de sidste 3 km eller deromkring, når det er middag eller tidlig eftermiddag, og der ikke er skygge.

DIKTI-BJERGENE I LASITHI
Dikti-bjergene er det største bjergparti i Lasithi præfekturet. Det består af bjergene Spathi (2.407 m), Afentis Christos (2.371 m) og Lazaros (2.210 m). Massivet behersker Lasithi-højsletten, som er den største højslette på Kreta. Det er et sted med en lang historie. Her ligger Diktaion Antron, en hule, hvor Zeus ifølge en myte blev født. Ifølge en anden myte blev Zeus født i hulen Idaion Antron på bjerget Idi. Dog er der en tredje myte, som forsøger at forene de to ved at fortælle, at Zeus blev født i Diktaion Antron, men voksede op i Idaion Antron…
IDI-BJERGENE (PSILORITIS)
Idi-bjerget er det højeste bjerg på Kreta, 2.456 m, lige 3 m højere end Pachnes-bjerget, den højeste tinde i De Hvide Bjerge. Psiloritis har fem tinder: Timios Stavros (Det Hellige Kors), Agathias, Stolistra, Voulomenou og Koussakas, alle på 2.285 m eller deromkring.

Comments

 
© 2011 TravelForum