Rejse til Amalfi

Af Maria | 2. februar 2011 | Ingen kommentarer | Italien | Tags:

Amalfi har længe været et eftertragtet rejsemål i Italien. Vores egen store fynske forfatter, H. C. Andersen, rejste til Amalfi i 1834 og var så begejstret for stedet, at han senere skrev om det i sin dagbog: ”Italien og Capri har jeg igen besøgt, men storm og bølgegang har siden altid hindret mig fra at gense atter denne herlighed, dog engang set, glemmes den aldrig”. Siden har mange andre danskere – ved hjælp af mere bekvemme transportformer – nydt det samme herlige syn som H. C. Andersen, og Amalfi er et særdeles populært feriested for de mest inkarnerede Italienskendere.

Rejse til Amalfis enestående naturoplevelser

En rejse til Amalfi byder på enestående naturoplevelser, med en af de smukkeste kyststrækninger i Italien, et meget behageligt klima, med milde vintre og moderat varme somre, der muliggør ferier i Amalfi det meste af året, og charmerende landsbyer, klinet op ad bjergvæggene, der ofte falder dramatisk ned mod havet. Amalfi er også rig på frugtplantager, specielt citroner, og byen ligger tæt på den spændende kulturby Napoli, der blandt andet rummer det interessante arkæologiske museum, verdens ældste operahus Teatro San Carlo – og som efter sigende var ophavsbyen til pizzaen.

Rejse til Amalfis seværdigheder

Fra Amalfi er der også rig mulighed for at foretage udflugter til øerne Ischia og Capri, hvor H. C. Andersen som en af de første beskrev den berømte blå grotte, også kaldet ”heksehullet”. Amalfi ligger også tæt på store seværdigheder som den 1281 meter høje, berømte vulkan Vesuv, der 79. e.Kr. begravede de antikke romerske byer Herculanum og Pompeji. Fra Amalfi er der også overskuelig afstand til den gamle græske by Pæstum med de vidunderlige templer, og bjergbyen Ravello, der er kendt for sine klassiske koncerter, sine paladser og smukke parker.

Amalfi som handelsmagt

Amalfi var i en handelsmagt i middelalderen med vidtgående forbindelser til Sicilien, Mellemøsten og middelhavslandene og denne ekspanderende epoke i Amalfis historie er tydeligt aflæselig i Amalfis arkitektur, der er meget præget af den sicilianske-arabiske indflydelse. Katedralen i Amalfi er absolut et besøg værd, med dens to basiliske tårne, der får den til at ligne en mellemting mellem en arabisk moske og en kristen kirke. Byen indeholder også et papirmuseum, som fortæller historien om udvekslingen med den arabiske verden, som bragte papiret til Amalfi, og en række små, charmerende pladser, der emmer af historie, såsom Piazza dei Dogi, der oprindeligt var det sted i byen, hvor smedene havde deres butikker, og Piazza dello Spirito Santo, der var den sidste plads indenfor Amalfis antikke mure.

Læs mere om Amalfi og Amalfikysten på Italiennyt

Rejser til Amalfi-kysten med dansk rejseleder

Comments

 
© 2011 TravelForum