Funchal

Af | 1. februar 2011 | Ingen kommentarer | Portugal | Tags:

Madeiras hovedstad, Funchal, er en fortryllende by placeret ved en glitrende bugt op imod en baggrund af skyhøje grønne bjerge. Snoede, brolagte gader bugter sig mellem elegante kolonistils bygninger, og byen har lagt sig til rette under ly af den grønklædte bjergside. Funchals historiske centrum har udsigt over havnen og byder på nogle fine regeringsbygninger og statelige palæer fra det 18. århundrede. Dens dybe naturhavn tiltrak tidlige kolonister i det 15. århundrede.

Seværdigheder i Funchal

Den simple hvidkalkede Se Katedral i Funchal blev bygget mellem 1486 og 1514. Indvendig er hovedattraktionen det storslåede loft af Madeira cedertræ i mudejarstil og den yppige barokke udskæring af det gyldne nadverkapel til højre for hovedalteret. Nutildags er huset, hvor øens opdager, Joao Goncalves Zarco engang boede, blevet til museet Quinta das Cruzes on Calcada do Pico. Lige ved siden af kan man opleve den smukke Santa Clara kirke fra det 16. århundrede, hvor han ligger begravet. Vinstedet Old Blandy Wine Lodge er i en tilbageværende del af et tidligere franciskaner munkekloster, som kan dateres tilbage til det 17. århundrede. Guidede ture inkluderer rundvisning i kældrene og vinsmagning.

Oplevelser i nærheden af Funchal

De botaniske haver i udkanten af byen blev åbnet for offentligheden i 1960, og udstiller planter fra hele verden, f.eks. ørkenkaktus, regnskovsorkideer og sydafrikanske proteas (sukkerbuske). Den berømte toboggan tur fra Monte til Funchal er en spændende oplevelse og tager ca. 20 minutter. At køre med en sådan slæde uden meder på Madeira blev opfundet som en form for passagertransport omkring 1850.

Funchal og Sir Winston Churcill

Sir Winston Churchill besøgte ofte i 1950erne den smukke fiskerby Camara de Lobos vest for Funchal, og den byder også på en fantastisk udsigt til verdens næsthøjeste havklippe, Cabo Girao (589 m). Beliggende dybt nede i en dal, også inden for kort afstand af Funchal, findes Curral das Freiras (nonnerefugium), nær øens centrum.

Comments

 
© 2011 TravelForum