Vind flybilletter
til en værdi af i alt 25.000 kr
Hver uge i maj trækker vi lod om 5 gavekort af 5.000 kr. til køb af valgfri flybilletter!
Tilmeld dig nyhedsbrevet og deltag!
Gavekort er sponseret af Ticket2Travel. Læs mere om konkurrencen og betingelser her
- din blog om rejser til hele verden
Madeira er et sted for de, der vil stifte bekendtskab med en fantastisk natur, en unik kultur, der bærer præg af øens særlige beliggenhed, og en historie, som med sikkerhed ikke ligner noget andet på det europæiske fastland. Mange vender tilbage til Madeira, for øen er trods dens størrelse (dobbelt så stor som Bornholm) yderst mangfoldig og gemmer på mange historier og landskaber, som man ikke når til bunds i på den første rejse til øen, ikke mindst på grund af Madeiras brogede fortid som koloni og mellemstation for diverse europæiske stormagter.
Madeira har vulkansk oprindelse og dette bemærker man ligeså snart, man lander på øen, hvor de enorme, grønklædte bjerge knejser op om hovedbyen Funchal. Geografisk er den ikke del af et specifikt kontinent, men etnisk, kulturelt, økonomisk og politisk tilhører Madeira, og har i de sidste 600 år tilhørt, Europa til trods for at øen geografisk er tættere på Afrika. Madeira er en del af Portugal, og som sådan en del af Den Europæiske Union, men øen har selvstyre med visse undtagelser, f.eks. udenrigspolitikken, der stadig styres fra Lissabon på fastlandet.
Madeira blev genopdaget af portugisiske søfolk på et tidspunkt mellem 1418 og 1420. Øgruppen anses for at være den første opdagelse i jagten på nyt land og nyt territorium indledt af Henrik Søfareren. Madeira har særlig vundet sit ry for sin Madeira-vin, sin fantastiske blomster-flora, og sine broderier og håndværks-produkter, samt nytårs-festlighederne, der inkluderer et spektakulært fyrværkeri show, som er det største i verden ifølge Guinness World Records. Desuden er havnen i Funchal vigtig på grund af sin handels-og passagertrafik og fordi den er en vigtig rasteplads for cruise-togter på vej fra Europa til Caribien.
Madeira har et enestående klima med en middeltemperatur, der svinger mellem 18 og 25 grader, og masser af solskinstimer, især på den sydlige del af øen, og dette medfører, at der hele året rundt er planter og blomster i blomstring og ikke mindst betyder det, at stivfrosne nordboere kan besøge øen året rundt og finde lindring i det milde klima i de mørke danske vintermåneder.