Rejser til Lissabon – noget for enhver smag

Af | 1. februar 2011 | Ingen kommentarer | Portugal | Tags:

En rejse til Lissabon byder på noget for enhver smag. Der er fremragende restauranter, som fører gæsten på rejse ind i Portugals rige, gastronomiske traditioner, som faktisk er lidt undervurderede i visse andre europæiske lande; der er charmerende fortovscafeer, hvor man kan nyde en kop kaffe til næsten ingen penge, samtidig med at man kan studere storbyens farverige liv; der er unikke kulturelle seværdigheder, der rummer epokegørende kapitler i Portugals historie, ikke mindst fra Portugals guldalder med koloniseringen af den Nye Verden; der er gamle, smukke kvarterer, der har hver deres historie og atmosfære og som man kan blive ved med at gå på opdagelse i, selv som erfaren Lissabon-farer; og der er gode muligheder for at komme rundt på udflugt til nærliggende seværdigheder i Lissabon-området og ved den smukke Lissabon-kyst – eller tage videre nordpå til andre af Portugals vigtige kulturbyer.

Rejser til Lissabon – Alfama
En rejse til Lissabon bør inkludere et besøg i Alfama, der er et af de ældste kvarterer i Lissabon. Da det overlevede jordskælvet i 1755 uden at lide samme hårde medfart som visse andre af byens kvarterer, har området bevaret meget af sin oprindelige stil og er et af de mest seværdige kvarterer i Lissabon. Alfamas navn stammer fra det arabiske Al-Hamma, hvilket betyder springvand eller bade, og kvarteret indeholder mange vigtige historiske seværdigheder, med mange af byen bedste fado-barer og restauranter, som man bør aflægge et besøg, når man rejser til Lissabon. São Jorges-fæstningen og Lissabon-katedralen er placeret i dette område, ligesom andre seværdigheder såsom Klostret São Vicente de Fora, Santo António-kirken, Santa Luzia Belvedere og Largo das Portas ao Sol.

Rejser til Lissabon – Belem
En rejse til Lissabon bør også inkludere et besøg i kvarteret Belem, der rummer et væld af Lissabons vigtigste historiske seværdigheder. Det var herfra, at mange af Portugals opdagelsesrejsende tog ud i verden under Portugals gyldne æra som dominerende søfartsnation – f.eks. var det herfra Vasco de Gama sejlede ud i 1497, da han tog til Indien – og nogle af de største seværdigheder i Belem er netop relateret til disse berømte opdagelsesrejser: Jeronimos-klostret, Mosteiro dos Jerónimos, er bygget til ære for Vasco de Gamas succesfulde rejse til Indien og blev finansieret af en afgift på de krydderier, som blev bragt til landet via de nye ruter til Indien.

Klostret indeholder Vasco de Gamas grav, det nationale arkæologiske museum, samt det maritime museum – og en rejse til Lisssabon bør absolut lægge vejen forbi Jeronimos-klostret, der har stor historisk betydning i Portugal. Dette gælder også Belem-tårnet, Torre de Belem, der delvist blev bygget for at forsvare Jeronimos-klostret og som er blevet et af Lissabons mest genkendelige symboler. Monumentet for søfarerne, Padrão dos Descobrimentos, er også relateret til Portugals opdagelsestid og som navnet angiver, er det bygget til ære for alle de mennesker, der drog ud for at opdage og kolonisere nyt land for Portugal – herunder den berømte Henrik Søfareren. Belem er kort sagt et must, når man rejser til Lissabon.

Rejser til Lissabon – Baixa
En rejse til Lissabon kan næsten ikke undgå at inkludere et besøg i Baixa, der er selve hjertet af byen, med mange af byens bedste forretninger, restauranter og cafeer. Det er her man finder byens vigtigste plads, Praça do Comércio, kirkerne Nossa Senhora da Conceição Velha og São Domingos og den berømte elevator i gotisk stil, Elevador de Santa Justa, som blev bygget for at forbinde kvarterene Chiado og Baixa omkring år 1900.

Comments

 
© 2011 TravelForum